Don't just show me - tell me

I mit ”rap”-digt i et tidligere indlæg her, forsøger jeg at gøre opmærksom på tendensen til at identificere sig selv via den virtuelle verdens mange sociale netværksplatforme. At lave en profil og vælge, hvilket (æstetisk) udtryk din profil skal have, er vel på et mere filosofisk plan en del af den virtuelle identitetsdannelse?

Jeg er selv en flittig bloglæser. Nok mest fordi, jeg er den generation, der har skippet den fysiske avis og de fysiske dameblade. Jeg læser dagligt blogs om mine interesser: mode, kunst, sport og sundhed. Ligeledes tjekker jeg nyheder på div. avisers hjemmesider, der mere eller mindre efterhånden minder mere om en blog end en hjemmeside. Under de fleste nyhedsartikler er der nemlig mulighed for både at dele på Facebook, kommentere og dermed indgå i dialog om artiklens emne.

Jeg har via denne opgave reflekteret en del over, hvorfor jeg læser nogle blogs og ikke andre. Når jeg klikker ind på en blog – og bliver der vel at mærke, så har jeg lagt mærke til, jeg selekterer i faser:

1. Først kigger jeg på helhedsindtrykket – det æstetiske udtryk. Ser det spændende ud? Som tidligere nævnt, er billeder vigtige for mig (særligt, når det handler om kunst og mode) På samme måde som jeg bruger Instagram til én ting og Facebook til noget andet, er der altså også forskel på mit ”krav” til det æstetiske udtryk udfra indholdet. F.eks. er det ikke vigtigt for mig, at der er billeder, når jeg læser nyhedsartikler. De kan omvendt næsten virke forstyrrende. Ligeledes er genren af blogs, som vi MIL-studerende producerer nødvendigvis og naturligt mere teksttunge. Billeder er her ikke altafgørende, men kan dog være afgørende i min første selektion.
2. Skrifttypen og skriftstørrelsen er en anden visuel og væsentlig faktor for, om jeg bliver hængende ved en blogtekst. Karen har tidligere skrevet om refleksionen over skrifttyper, og Trine har ligeledes lavet et ærligt og spændende indlæg om bloggens visuelle udtryk med fokus på farver og skrifttype.
3. Når jeg når så langt, så er genren, teksten er skrevet i, også væsentlig. Når man som jeg, læser mange blogs, så forventer jeg en del af genren udfra bloggens centrale emne. En nyhedsartikel skal være skrevet i et professionelt og faktuelt sprog, mens mode og sundhedsblog helst efter min mening skal bære præg af det helt personlige. Her kan mode- og sundheds-/mad-bloggen noget, damebladet netop ikke kan. Netop give den personlige vurdering og mening af et produkt.

Jeg har gennem denne opgave fået øjnene op for en ny genre af blogs. Nemlig videndelings- og faglige blogs. Her forventer jeg både det faktuelle og akademiske sprog, men vender tilbage til de blogs, der appellerer til min genkendelsesværdig fra min egen praksis. Samtidig klikker jeg helt bevidst oftest ind på de blogs, der får mit smilebånd til at krølle op ad, hvis bloggeren tør at bevæge sig ud af det akademiske sprog og krydre genren med humor og personlighed. jajajacobs blog er et glimrende eksempel på brugen af det personlige og humoristiske blogger-sprog. Blog-mediet giver netop mulighed for det personlige sprog, modsat en akademisk opgave, selvom det faglige afsæt kan være det samme.